Grus i maskineriet
<p class="urub">Klausul i kontrakt sender volleyprofilen Mads Ditlevsen til Abu Dhabi</p>
Den tre-årige kontrakt mellem Hvidovre og Mads Ditlevsen indeholder en klausul om, at Ditlevsen kan skifte i denne sæson såfremt der modtages et ekstraordinært godt tilbud. Dét tilbud er kommet.
Head Coach Denis Janka, som har stor international erfaring med både OL og Champions League deltagelse er kampklar: - Vi har en meget attraktiv trup af unge danske spillere. De kan meget og vi har så afgjort tænkt os at kæmpe hårdt og placere os flot i ligaen. Jeg er ambitiøs, og det er spillerne også. Nye og yngre kræfter skal træde i karakter i de kommende måneder og vise, at de kan præstere top-niveau hele tiden...
<p class="mrub">Hvidovre tur-retur</p>
Til starten af næste sæson vil Mads Ditlsevsen atter være tilbage i Hvidovre, hvor familien også bliver boende.
- Jeg er jo volleyballspiller med hud og hår, og når man får et virkelig godt tilbud, perioden er begrænset og niveauet i orden, er det svært at sige nej. Jeg har fået flere tilbud i de seneste måneder, men her var et særligt godt et af slagsen, fortæller Mads Ditlevsen, der rejste til Abu Dhabi i går.