Skæg i banken gav bonus
<p class="urub">MOVEMBER: Jyske Bank i Hvidovre lod overskægget gro i november. Næsten 70.000 kroner er samlet ind og ”Jyske Mo Bros” ligger i Top 3 i Danmark</p>
<p class="mrub">Stor opbakning fra Hvidovre</p>
- Indsamlingen er gået over al forventning og vi er stolte over at kunne aflevere et så stort beløb videre til et vigtigt formål, fortæller Afdelingsdirektør Steen Givard. - Vi har fået en formidabel opbakning af vores kunder i Hvidovre og vores kolleger i resten af Jyske Bank. Når regnskabet er gjort endelig op, regner vi med fortsat at være blandt de allerbedste teams i landet, fortsætter han.
<p class="mrub">Kunderne er med</p>
Flere af afdelingens kunder har ikke bare givet en donation, men også selv ladet overskægget gro.
- Der skal lyde en stor tak til alle bidragsydere. Vi har set flotte udgaver af moustachen og meget rundhåndede donationer, siger Steen Givard.
- Det har været en super sjov udfordring og en fin oplevelse at være sammen med kunder og kolleger om noget både alvorligt og noget skæg på en helt uformel måde. Nu tror jeg dog de fleste af os glæder os til at komme hjem og få gang i barbermaskinen igen, slutter han.