Fortsæt til indhold

Voldsom ulykke på Slimmingevej

Arkiv
Arkiv

TUREBY: Søndag middag kl. 12.03 fik politiet via alarm 112 melding om, at en bil havde påkørt et vejtræ.
En 39-årig mand fra Hårlev var i sin varebil kørt ad Slimmingevej mod vest, da han i en kurve var fortsat ligeud og havde med varebilens højre side påkørt et vejtræ.
Varebilen blev som følge af påkørslen slynget rundt og væltede om på siden.
Forbipasserende hjalp føreren ud af bilen, hvorefter han i den tilkaldte ambulance blev bragt til Køge Sygehus til undersøgelse.
Da politiet havde mistanke om, at den 39-årige var påvirket af spiritus under kørslen, fik han udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
Ingen andre trafikanter var involveret i uheldet.
pm

(Foto: René Thejs Hansen, Fotoekspressen.dk).
(Foto: René Thejs Hansen, Fotoekspressen.dk).