Fortsæt til indhold

Elsec A/S er blevet tildelt branchepris

Det lokale installatørfirma er blevet tildelt udmærkelsen “Årets danske sikkerhedsvirksomhed 2014”

Arkiv
ark

Opkaldet kom fra brancheforeningen Sikkerhedsbranchen, der i øvrigt ligger på Jernholmen, som i samarbejde med fagbladet Detektor, tildeler udmærkelsen hvert år. Elsec A/S har modtaget udmærkelsen “for altid at have kvalitet og sikkerhedsbranchens seriøsitet og omdømme for øje samt for at være fremsynet i markedet, være blandt de allerførste inden for certificering og aktivt benytte kvalitetsarbejdet til en imponerende vækst.” - Så bliver man jo glad og stolt. Det er en anerkendelse af den kvalitet, vi leverer. At vi bliver set af resten af branchen er kun positivt, siger Frank Eriksen, der også glæder sig over, at udmærkelsen er et stort skulderklap til hans medarbejdere. Elsec A/S , der har domicil på Arn. Nielsens Blvd., tilbyder løsninger inden for bl.a. alarmanlæg, adgangskontrol, overvågning, brandalarmeringsanlæg, samtale- og kaldesystemer integrerede systemer og låseteknik. Elsec A/S er kendt for sin service og sine specialtilpassede løsninger. Kunderne er virksomheder og offentlige institutioner, bl.a. er Elsec A/S leverandør til Hvidovre Kommune. Ikke mindst væksten indenfor de seneste år har bragt Elsec A/S i fokus. Virksomheden har vækstet med knap 100 procent siden 2011. Dengang havde man 26 medarbejdere, i dag tæller Elsec A/S 49 medarbejdere.