Naturlegeplads ved Hvidovre Strand
Legepladsen bliver en del af den udbygning af strandparken, der skal ske næste år
Etableringen af en naturlegeplads i strandparken bliver en del af den udbygning af strandparken, som er et resultat af budgetforhandlingerne. - Det glæder mig, at vi nu kan komme i gang med endnu en naturlegeplads i Hvidovre Kommune - denne gang i nærheden af stranden i Lodsparken. Det var et af de ønsker, borgerne kom med, da vi i 2013 holdt borgermøde i strandparken, fortæller borgmester Helle Adelborg (A)... De 300.000 kr. til naturlegepladsen er penge, der er blevet til overs fra Plant et træ-projektet. Den anden halvdel af de midler - naturligvis også 300.000 kr. - bliver brugt til at plante nye vejtræer på Byvej. Træerne bliver plantet i løbet af dette efterår og vinteren 2015. Det er en forudsætning for udbygningen af stranden og etableringen af en naturlegeplads, at Fredningsnævnet godkender kommunens projekt. Det er planen, at udbygningen af både legeplads og strand skal ske i 2015.