- Vi er opmærksomme på problemerne...
Hos Rigspolitiets Koncern IT på Landlystvej genkender man parkeringsproblematikken. I følge chef for ledelsessekretariatet, Morten Bühlmann, er man opmærksomme på udfordringen.
- Vi er en stor virksomhed med ca. et par hundrede medarbejdere dagligt på Landlystvej, og vi gør meget ud af at fortælle vores medarbejdere, at de skal være opmærksomme på, at vores virksomhed ligger i et beboelsesområde, siger han.
Hvordan håndterer I problematikken?
- Vi har et par gange oplevet, at en beboer har henvendt sig omkring en uhensigtsmæssig parkering. Hvis bilen har tilhørt en af vores medarbejdere, så henter vi vedkommende og får flyttet bilen med det samme. Vi skal selvfølgelig overholde færdselsloven, siger Morten Bühlmann.
Rigspolitiet har i 2014 etableret en række skråparkeringer ud mod Landlystvej for at skabe bedre parkeringsforhold for medarbejderne, og p-pladser bliver prioriteret på arealet, når der er mulighed for det, fortæller chefen for ledelsessekretariatet.