Forvent længere rejsetid på Solrød Byvej
SOLRØD: Vejdirektoratet skal udføre arbejde på Solrød Byvej på begge sider af Køge Bugt Motorvejen, og i den forbindelse må trafikanter på Solrød Byvej forvente øget rejsetid.
Arbejdet er igangsat mandag den 10. november og forventes afsluttet søndag den 30. november.
Det nuværende lyssignal justeres, så der bliver længere tid mellem signalerne, og det vil medføre mulighed for kø ved begge signaler.
I første omgang vil trafikken om morgenen mellem 07.00 og 09.00 blive dirigeret manuelt, og resten af dagen med det midlertidige lyssignal. Senere vil lyssignalets grøntid tage hensyn myldretiden. På grund af længden mellem de to signalanlæg må trafikanter forvente øget rejsetid på Solrød Byvej.
Der vil blive skiltet med arbejdet i området.
I december måned vil der igen være arbejde på Solrød Byvej i en periode på tre uger.
Vejdirektoratet beklager de gener arbejdet giver, og vi bestræber os på at gøre det færdigt så hurtigt som muligt.
Arbejdet er en del af Vejdirektoratets udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 spor på strækningen Greve S - Køge.
pm