Hjælp Julemanden - han skal tabe sig!
Julemanden er gået i selvsving. Altså, sådan rent bogstaveligt. Han har i en hel time haft så megen swung i hofterne, at de nærmest roterer om sig selv.
Og han ELSKER det!
Han vidste ikke, at han kunne blive forelsket i en dans. Men hvad er der ikke at elske?
God musik: Tjek.
Rappe trin: Tjek.
En masse smukke quinder: Tjek.
Og ikke mindst har han fået så megen sved på panden, at han aldrig havde troet det muligt.
“Kom såååå: Marengue march. Løse hofter. Armene ud til siden. Det ser godt ud!”, råber træneren. Og entusiasmen smitter straks af på Julemanden, der glemmer alt om tid, sted og trangen til marcipan. NU skal der danses zumba!
Men så ringer mobilen. Nissemor lyder dybt bekymret.
- Hvor er du, Julemand? Jeg har ikke hørt fra dig i en hel time. Du plejer altid at give lyd efter kun 10 minutter, når du dyrker motion!, siger hun lettere anklagende.
- Jeg har set lyset, lillemor, råber Julemanden i et forsøg på at overdøve musikken. - Jeg er til zumba. Og ved du hvad jeg ønsker mig i julegave? Zumbasko! Og en zumba-DVD. Og zumba-musik. Og en træningssal, jeg kan danse i. Og...
Men så er telefon forbindelsen igen røget. Zumbatimen er også forbi. Julemanden står alene i træningssalen og føler sig pludselig lidt fortabt. Og hurtigt bliver han enig med sig selv om, at han nok må se sig om efter en helt tredje motionsform, hvis ikke han skal blive afhængig af de der forbudte zumbatrin.
Men hvad er nu den tredje motionsform, Nissemor siger, at Julemanden med fordel kan dyrke?
<p class="mrub">Kan du hjælpe?</p>
Julemanden skal tabe sig, men ved ikke hvilken træningsform, der er den bedste. Nissemor har givet ham nogle råd, men kan han huske dem? Han er på Herrens mark.
Kan du hjælpe Julemanden med at finde ud af, hvilket træningsform han har fundet frem til i træningscentret?
Alle, der gætter med, deltager i Hvidovre Avis’ julekonkurrence 2014. Find ud af, på hvilken træningsform, Julemanden vil benytte, ved at kigge på billedet og den billedtekst, vi bringer i denne uge.
Så er der chance for at vinde én af de 51 præmier, som Hvidovres butikker har udlovet.
Hos de 51 forretninger, som er anført på lågerne i den store julekalender, kan man hente kuponerne, der skal udfyldes. Hver af de tre uger har sin egen farve kupon. I denne uge af julekonkurrencen er farven lyseblå.
Den lyseblå kupon skal være Hvidovre Avis i hænde senest på fredag den 19. december kl. 10.00. I hver af konkurrence-ugerne åbnes en tredjedel af lågerne, således at præmierne kommer til skue og vinderne offentliggøres.