Fortsæt til indhold

Endnu en påsat brand på Arnold Nielsens Boulevard

Denne gang var den rettet direkte mod swingerklubben på adressen

Arkiv
key

Natten til lørdag blev ejendommen på Arnold Nielsens Boulevard 62 endnu engang udsat for en påsat brand. Denne gang var branden direkte rettet mod swingerklubben.

Københavns Vestegnes Politi havde mandag morgen intet at sige om branden, der blev påsat natten til lørdag den 13. december ca. kl. 04.00.

Bygningens indehaver Rene Langhorn blev imidlertid tilkaldt, fordi alarmen startede og han kan således bekræfte, at branden var direkte rettet mod swingerklubben, der holder til i bygningens første sal.

Gerningsmanden eller mændene havde fjernet den plade, der var sat for døren efter sidste brand og var gået direkte op til første sal, hvor branden var påsat.

Det er fortsat uklart, hvorfor swingerklubben tilsyneladende er målet for weekendens ildspåsættelsen.

Swingerklubben skrev allerede efter sidste uges brand, at klubben var midlertidigt lukket pga. sodskader i opgangen. Nu er hjemmesiden helt lukket og lørdagens brand har i følge bygningens indehaver været så omfattende, at lokalerne formentlig vil kræve større istandsættelse, hvis de skal bruges igen.
Politiet forventer først, at teknikere har undersøgt stedet senere mandag.