Fortsæt til indhold

Dart klubben hædrer talenterne

<p class="urub">Avedøre Dart har tre store talenter der på kort tid har skabt imponerende resultater</p>

Arkiv
Arkiv

Træner Bo Munk: - Vi har flere dygtige unge spillere i klubben. Der er tale om Mia Ebenau, Oscar Egelund Holm samt Jonas Munk. Alle er omkring 15 år, og alle kan bryste sig af at være sjællandsmester...

- Det er således, at jeg i rigtig lang tid har prøvet at lokke Oscar og Jonas til at spille dart på det mere seriøse plan. Heldigvis gik de og kedede sig lidt i sommerferien, og så foreslog jeg dem at tage på dartskole i Assens. Det var af en uges varighed, og den var de med på. Da jeg hentede dem ugen efter, kunne de næsten ikke få armene ned. Jeg spiller selv på klubbens 1. hold i Avedøre, der ligger i Danmarksserien, og Jonas er min søn, så han har kunnet træne alt det, han vil hjemme. Men det har været svært at få ham væk fra computer og fodbold, og så var det pludselig en hel anden melding, jeg fik, da jeg hentede de to drenge...

- De skulle meldes ind med det samme i klubben, og så er det ellers gået slag i slag. De vandt slutspillet om de sjællandske mesterskaber og blev nummer 3 ved de senere danske mesterskaber for juniorer. Man er junior, når man er mellem 10 og 18 år, så de har været oppe mod både ældre og dygtige modstandere...

- Begge er dygtige og gode i konkurrencer. Jonas er så udtaget til landsholdstruppen, hvor otte spillere skal skæres ned til fire spillere inden juni, hvor landsholdet skal i kamp. Det er hård konkurrence, men vi er fulde af fortrøstning i klubben...

Bestyrelsesmedlem Regitze Bested Collenette: - De unge har klubbens fulde opbakning, og vi håber, de alle vil få succes. På pigesiden har vi Mia Ebenau, der også er sjællandsmester. Hun er også inde omkring landsholdet, så det er vi rigtig stolte af. Vi vil gøre alt for at beholde de unge i klubben. Det er første år, vi har juniorer og med to spillere inde omkring landsholdet, er vi super tilfredse. Mia spiller med i juniorturneringen sammen med og mod drenge og piger. Når man er junior, er man junior og så er kønnet ikke afgørende.Vi er i dag lidt over 50 medlemmer og har 10 turneringshold. Vores bedste seniorhold ligger i Danmarksserien, som ligger til oprykning til 3. division...

Træner Thiomas Ebenau: - Som sjællandsmester blev Mia inviteret til England, hvor dart er en kæmpe sportsgren. Desværre tabte hun i første runde til den senere finalist, men jeg tror, det har givet hende blod på tanden. Hun træner et par gange om ugen i klubben, men hun kan også træne derhjemme. Potentialet er der og det, at hun er med omkring landsholdet, har også givet hende et boost. Jeg håber, hun stadig vil udvikle sig, og øvelse gør som bekendt mester....ebo@hvidovreavis.dk