Mistænkelig kvinde set i baggård
Arkiv
Politiet i Kolding vil gerne høre fra borgere, hvis de har lagt mærke til en cirka 40-årig mørkhåret og meget spinkel kvinde, dansk udseende og med en bordeaux-farvet taske, der lusker rundt i baggårde eller omkring andre beboelsesområder.
Den cirka 40-årige kvinde blev set tirsdag, da en anden kvinde lagde mærke til, at hun sad på trappen til indgangen til en bolig og talte penge, og kort efter blev hun spottet, mens hun trak en hvid mountainbike ud af en baggård.
Ud fra anmeldelsen af de mistænkelige forhold tror politiet i Kolding, at der er tale om en gammel kending, hvorfor de meget gerne hører fra borgere, der eventuelt lægger mærke til en kvinde med ovennævnte beskrivelse.