Rebæk Søpark - fra landligt moseområde til byens åndehul

Søen blev først til i forbindelse med, at Roskildebanen blev udvidet fra ét spor til to i 1870’erne. Gårdejer Jens Pedersen, hvis jorder søen i dag ligger på, fik til opgave at levere grus til konstruktionen af banen. Det fandt han ved at grave ude ved Rebæk Eng på gårdens nordvestligste del. Jens leverede ballastmateriale til det meste af strækningen fra Vigerslev til Roskilde, og i processen blev engen efterhånden forvandlet til en stor, dyb grusgrav.

For at kunne køre grus til jernbanen i løbet af dagen måtte Jens Pedersen om natten tømme grusgraven for det vand, som hele tiden løb til. Måske har det været mørket og den afsides beliggenhed, der satte gang i Jens’ fantasi, men i hvert fald siges det, at hestene, som drev pumpen, stoppede ved midnatstid, og at man da kunne se tågeagtige, grå ryttere, der red forbi. Hvor de kom fra, og hvad de ville, melder historien ikke noget om.

Da grusgraven blev opgivet, løb vandet efterhånden til og omdannede stedet til en sø. I Hvidovre, hvor der ellers ikke var nogen søer, blev stedet et yndet udflugtsmål og motiv for malere og fotografer.

<p class="mrub">Søen bliver fredet</p>

I 1917 fik Danmark sin første naturfredningslov, og der var en stadigt stigende opmærksomhed på, at samfundet måtte passe på naturen og på at sikre adgang for hele befolkningen til strand, skov og andre rekreative områder. I begyndelsen af 1940’erne fik “Udvalget vedrørende Københavnsegnens grønne områder” øje på Jens’ gamle grusgrav. Efter flere forhandlinger blev søen og det omkringliggende areal i 1947 fredet og gjort tilgængeligt for alle.

Området dannede i 1970’erne rammerne om den årlige Rebæk Søfestival, der var arrangeret af “Hvidovres Ikke Partipolitiske Sammenslutning” (HIPS). Festivalen - der i alt blev afholdt seks gange, men måtte lukke ned på grund af manglende økonomisk støtte - var en stor succes med mange tusinde festivaldeltagere, som nød musikken i bedste 70’er flower-power stil: Letpåklædte med langt hår og i godt humør. Mange af tidens store, danske navne som Gnags og Alrune Rod var i årenes løb på plakaten.

I dag er Rebæk Sø et åndehul i forstadslandskabet: Her kan man gå ture, lege, jogge, sole sig, spille bold og meget andet. Om sommeren arrangerer kommunen Skt. Hans fest, og hvem ved, hvis man bliver oppe længe nok, får man måske Jens Pedersens grå ryttere at se!