Fortsæt til indhold

Kræfterne slap op

<p class="urub">HIF’s håndbolddamer er hårdt ramt på spillersiden og få må trække et stort læs </p>

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Det var et langt stykke hen ad vejen en lige kamp, mente træner Anders Krogh efterfølgende.

- Vi fulgtes pænt ad det meste af første halvleg, og det så fornuftigt ud med 13-13 ved pausen. De gode takter fortsatte også i starten af 2. halvleg, hvor vi holdt stand frem til midtvejs, hvor kræfterne slap op...

- Vi er hårdt ramt af skader og graviditeter og spillere på vej tilbage efter overstået graviditet, så der trækkes store veksler på de spillere, der er tilbage. Der er ikke mange muligheder for at få en pause undervejs, og det koster kræfter...

- I Nyborg var vi uden Melanie Nielsen, Christina Lagoni og Rie Mortensen, så bænken var suppleret med to spillere fra 2. holdet, som i øvrigt begge gjorde det fint. Allerede i tirsdag aften skal vi på langtur igen. Vi spiller i Nykøbing Falster mod et godt hold. Det er godt nok Nykøbings andetholdet, men da der er landsholdspause, kan holdet blive forstærket af spillere fra højere niveau. Det gør det unægtelig ikke nemmere for os...

- Vi glæder os alle til at få de spillere tilbage, der har været væk, og selvom det er lidt op ad bakke for tiden, ser det slet ikke håbløst ud...