Årets mandlige revystjerne er med på holdet
Det var en meget glad og stolt John Batz, der ved årets TVCharlie Revygalla modtog prisen som Årets Mandlige Revystjerne.
Både han og kollegaen fra EsbjergRevyen Christian Damsgaard var nomineret til prisen, men det blev altså Batz, der løb af med den. Begge d'herrer har de seneste par år dannet et yderst populært parløb i EsbjergRevyen på Tobakken, og det er derfor også med stor glæde, at man kan præsentere dem begge igen i 2015.
Som det kvindelig modstykke får de Christine Astrid Nielsen, der nok skal give de to ustyrlige drenge kamp til stregen.
Christinehar medvirket i adskillige musicals og revyer, og hun mestrer også den svære impro-kunst, og dermed fundet de helt rette legekammerater i John og Christian.
Som musikalsk tovholder og medspiller har man et helt nyt navn på banen, nemlig Bjarne Langhoff, en fantastisk sanger og musiker, som blandt andet har medvirket i tvprogrammet Voice.
Udover lige at have udgivet en cd med egne numre, er Bjarne også en del af den musikalske – komiske gruppe ”De Syngende Lussinger”, så musikken er lagt i kompetente hænder hos Bjarne.
Selv om Martin Miehe-Renard i øjeblikket farer hele verden rundt og modtager priser for sin succesfilm ”MGP Missionen” på diverse film festivaler, har han heldigvis fundet tid i kalenderen til at holde styr på løjerne i EsbjergRevyen 2015. Det er fjerde gang, Martin er tilknyttet revyen på Tobakken, og vi ved, at både holdet og revyen er i sikre og trygge hænder hos ham.
Billetsalget til EsbjergRevyen 2015 starter den 8. december på www.esbjergrevyen.dk, og der kan også købes billet på Tobakken alle torsdage kl. 16 – 18.
Revyen har premiere den 26.maj 2015, og spiller i alt 20 forestillinger frem til og med den 26. juni, onsdage, torsdage, fredage og lørdage. Der kan tilkøbes spisning som foregår i Tobakkens lille sal inden revyen.