Overbelægning fører til aflysning af operationer
Dan Jensen
Flere kræftpatienter og flere komplekse plejeforløb efter store operationer medfører efterhånden konstant overbelægning på Kirurgisk Afdeling P på Aarhus Universitetshospital.
Af hensyn til patientsikkerheden og personalets arbejdsmiljø har hospitalet derfor valgt at aflyse en række patienters planlagte undersøgelser og operationer i november og december.
I sidste uge fik syv patienter telefonisk besked om, at deres undersøgelse eller operation vil blive udsat.
I løbet af november og december forventes op mod 50 patienter at få udsat deres tid til undersøgelse eller operation til 2015.
Arbejdstilsynet har været på besøg, og tilsynet er på vej med påbud, fordi både den fysiske og psykiske arbejdsbelastning på sengeafsnittene er for stor.