Udgift til konsulentydelser er lovlige uden særlig bevilling
Flere partier i Randers Byråd har stillet spørgsmål ved de penge kommunen har brugt på konsulentydelser hos Ernst & Young i forbindelse med drøftelser af en ny skolestruktur.
Siden 2012 har forvaltningen brugt over en halv million kroner uden at udgiften er blevet bevilget i et udvalg eller af byrådet.
I dag svarer kommunen så på spørgsmålet som er rejst af Beboerlisten, Radikale Venstre og Velfærdslisten.
I svaret skriver forvaltningen, at budgettet for 2014 rummer midler til naturlige og nødvendige udgifter til drift af folkeskolen – det gælder både faste udgifter og udgifter, der kan variere år til år. Udgifter til udvikling af folkeskolen, som konsulentydelserne er en del af, hører også til der. Og derfor skal der ikke laves en særskilt bevilling.