Fortsæt til indhold

Cash i kirken

Det bliver en blanding af fortælling og musik når Cash gæster Christiansfeld

Arkiv
Arkiv

Siden 2008 har sangeren Karsten Holm turneret land og rige rundt med Elvis I kirken. Konceptet har været en stor succes, og nu er Holm aktuel med et koncertforedrag med en anden gigant i den amerikanske polulærmusik: Johnny Cash.

Cash i kirken handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod sig.

Karsten Holm fortæller om Cash, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede. Det er også fortællingen om, hvordan Gud redder ham, da han beslutter at begå selvmord i en grotte. Cash ser Guds lys – da hans egen lommelygte dør ud. Det er fortællingen om hans forhold til kærligheden og til familien – til de udstødte og de fattige, om en mands evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider.

Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når sangeren Karsten Holm med band fylder kirken med Cash` musik.

Sammen med Martin Blom, guitar, Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og Knud Erik Fuddi Steengaard, violin spiller Karsten Holm i Hjerndrup kirke ved Christiansfeld torsdag den 11. september klokken 19.30. Der er entre til koncerten.