Fortsæt til indhold

Ransagning førte til fund af stoffer

Arkiv
Af Simon Carlson

Da politiet tirsdag formiddag ransagede en 58-årig mands hus på Esbjergvej, førte det til et fund af stoffer i mandens hjem.
I mandens hjem fandt politiet 158 gram hash og 45 gram skunk. Ud over stofferne var manden også i besiddelse af en peberspray.
Selv om den 58-årige mand hævdede, at stofferne var til eget forbrug, har politiet på grund af mængden valgt at sigte manden for forsøg på videresalg af stoffer. Han blev desuden sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, oplyser politiet i Kolding.