Der er plads til ALLE Hvidovres børn i de kommunale skoler
<p class="urub">- Der skal bare flytte lidt rundt på nogle af de kommende elever..</p>
Baggrunden for, at kommunen vil gennemføre distriktsændringer er, at Hvidovre Kommune de seneste år har oplevet en stigning i elevtallene på kommunens folkeskoler.
Stigningen skyldes først og fremmest en generel befolkningstilvækst i kommunen, men den skyldes i lige så høj grad et ændret søgemønster hos forældrene i forbindelse med indskrivning til skolestart. Nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen har nemlig resulteret i, at flere forældre nu vælger at indskrive deres børn på distriktsskolen frem for at indskrive børnene på andre distriktsskoler eller på privatskoler. Udviklingen peger således på, at distriktsskolerne har oplevet en stigning i popularitet blandt de børnefamilier, der bor i distrikterne.
Det øgede elevtal i kommunen har medført et kapacitets-pres på nogle af kommunens folkeskoler.
For at afhjælpe denne situation vurderes det, at der er behov for at tilpasse distriktsgrænserne, så kommunens elever fordeles mere ligeligt skolerne imellem.
<p class="mrub">Plads til alle</p>
Kommunalbestyrelsen besluttede i oktober at sende et forslag (tidligere omtalt i Hvidovre Avis) til distriktsændringer i høring hos alle skolebestyrelser i Hvidovre Kommune samt hos relevante interessenter.
Der er indgået 11 høringssvar.
I flere af høringssvarene efterspørges en undersøgelse af mulighederne for at frigøre mere lokalemæssig plads på skolerne. I mange af høringssvarene gives der også udtryk for konkrete ønsker om at få udvidet skolernes bygningsmasse eller ønsker om eksempelvis montering af en pavillon.
Forvaltningens beregninger viser dog, at folkeskolerne i Hvidovre Kommune samlet set har kapacitet til at rumme alle kommunens elever.