Fortsæt til indhold

Slut med byggeansøgninger på papir

Arkiv
Henriette Klausen

Fra 1. december 2014 er det slut med at indsende byggeansøgninger i papirform til Norddjurs Kommunes byggesagsbehandlere.
Fremover sker det digitalt via en ny fælleskommunal selvbetjeningsløsning "Byg og Miljø", på webadressen bygogmiljoe.dk.
Kommunen har indført de digitale byggeansøgninger for at give en bedre, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling, ved at kommunen fra start modtager ansøgninger med rette dokumentation.
Dermed reduceres sagsbehandlingstiden.
På "Byg & Miljø"- kan man under hele sagsbehandlingen følge sagens status og når der er nyt, modtager man en sms eller en mail.