Ledige borgere skal have større indflydelse
Henriette Klausen
Ledige borgere i Norddjurs Kommune skal i højere grad have indflydelse på hvilke indsatser, de skal deltage i for at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Det skal ske via projektet ”Det gode ressourceforløb” som gennemføres i alt 32 kommuner på landsplan.
Projektet i Norddjurs Kommune er målrettet borgere i ressourceforløb samt aktivitetsparate, der har været på kontanthjælp i mere end to år.
Via projektet skal det blandt andet sikres at borgerne bliver i stand til at tage større ansvar for deres egen situation, og de forhold, der kan bringe dem tættere på et job.