Fortsæt til indhold

Josefine Lind

Arkiv
Arkiv

Orienteringsløberen Josefine Lind, TVO og OK Gorm sluttede igen sæsonen af med to internationale medaljer.
Josefine, der i 2010 blev optaget i TVO som ung lovende orienteringsløber, har siden gjort fantastiske fremskridt.
Vundet adskillige danske mesterskaber i sin alderskategori og tog i 2013 sine første internationale medaljer, da hun sluttede sæsonen med at blive europamester ved EM for U-16 i Portugal på distancen sprint og var med til som sidstetursløber at hente bronzemedaljer til det danske stafethold.
Hendes talent og resultater resulterede i udtagelse til Dansk Orienterings-Forbunds Juniorelite fra 2014 (løbere op til 20 år)
I 2014 har Josefine Lind repræsenteret det danske juniorlandshold dels ved Junior VM i Bulgarien i juli og siden ved det uofficielle EM i Lommel, Belgien.
Junior VM er for løbere op til 20, så unge Josefine var klar over, at der var en hel anden konkurrence end ved EM for U16 i 2013. Hentede alligevel en flot 17. plads af 134 løbere i mesterskabernes første konkurrence, sprinten.
Desværre vrikkede Josefine i næste konkurrence og måtte udgå. Skaden var så alvorlig, at hun ikke kunne deltage i JVM’s sidste to konkurrencer.
Fantastik afslutning på 2014
Josefine måtte gennem en genoptræningsperiode i efteråret og resultaterne ved årets danske mesterskaber var da heller ikke som de plejer, men hun blev alligevel klar til juniorlandsholdets sidste internationale opgave: JEC (Junior European Cup) i Lommel i Belgien 3. -5. okt.
Stævnet regnes for det uofficielle EM i klasserne H og D 18 og 20. I alt deltog 206 af de bedste løbere fra 15 forskellige nationer.
Guld i Sprint ved JEC
Josefine startede med at gentage bedriften fra sidste års EM for U-16 ved i Lommel at vinde sprintdistancen i klassen piger op til 18. Josefine løb de 2,430 km på 14.10, otte sekunder hurtigere end sølvvinderen fra Sverige. I alt var der 53 i klassen.
Guld i stafet ved JEC
Søndag formiddag i Belgien skulle der løbes stafet. I stafetten konkurreres der mod alle op til 20 år. Da Danmark har meget stærke pigeløbere i 19-20 års alderen, måtte Josefines nøjes med en plads på det danske 2. hold. Her skulle hun løbe sidste tur. Efter de to første ture lå det danske 2. hold på 7. pladsen ca. 3 minutter efter de førende. Det danske 1. hold førte konkurrencen. Josefine løb en fantastisk sidste tur i bedste tid af alle. Hun overhalede alle konkurrenterne, på nær Danmarks 1. hold. Men da de blev diskvalificeret for fejlklip, kunne Josefine og resten af det danske 2. hold juble som europamestre.
Josefine har nu i alt 4 internationale medaljer i en alder af 17 år og fik her pr. 1. november at vide at hun også i 2015 er at finde blandt de 6 bedste danske juniorløbere, der er optaget i den danske juniorelitegruppe. Det er fornemt.
Karl Kristian Terkelsen
Josefine Lind
Sport
Orienteringsløb
1997
Hermed indstilles: Josefine Lind, 17 år
Født 6.7.1997

Indstillet af Karl Kristian Terkelsen