Flekxjobbere har uddannet sig i Conventus
Bent Larsen
Det bliver et krav, at alle foreninger, der får tilskud efter folkeoplysningsloven, som minimum skal være oprettet i administrationssystemet Conventus. Derfor har 10 fleksjobbere i Mariagerfjord Kommune oprustet sig med kvalifikationer i netop dette.
Det eneste de nu mangler er en arbejdsgiver.
Arbejdstiden er ikke afgørende for kursisterne, da de har muligheder for at arbejde helt ned til 1-2 timer om ugen. I denne sammenhæng skal arbejdsgiver kun betale for de forbrugte antal timer og ikke mere.
Der er også muligheder for, at flere foreninger, organisationer, haller eller forsamlingshuse går sammen om at ansætte en af kursisterne.