Svensk talent til Randers FC
Dan Jensen
Randers FC har indgået en 3½-årig aftale med IFK Göteborgs Joel Allansson gældende fra den 1. januar.
Den 22-årige midtbanespiller er fast mand hos IFK Göteborg, der i 2014-sæsonen vandt sølv i Allsvenskan efter mestrene fra Malmö FF.
Randers FCs sportschef Peter Christiansen betegner den nye spiller som en hårdt arbejdende, dedikeret central midtbanespiller, der også kan spille på kanten.
Joel Allansson er den fjerde svensker i Randers FC`s trup.
I forvejen råder klubben over Viktor Lundberg, Kalle Johnsson og Mikael Ishak.