29-årig sigtet for overtrædelse af våbenloven
Arkiv
GREVE: En patrulje kørte lørdag aften kl. 21.30 til Klintegårdsvej i Greve, hvor en anmelder havde fundet det mistænkeligt, at der holdt en personbil på en tom grund.
Politiet traf en 21-årig mand fra Brøndby og en 29-årig mand fra Hvidovre.
Den 21-årige var efterlyst til fremstilling ved retten, hvorfor han blev vejledt om at møde i retten i åbningstiden.
Den 29-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han blev fundet i besiddelse af en peberspray.
Politiet afmonterede ligeledes nummerpladerne på den 29-åriges bil, der sås afmeldt i motorregistret.
pm