Så synges julen ind i Avedøre kirke
Der er gratis adgang, og har man lyst til lidt gløgg og æbleskiver efter arrangementet, kan det fås for kr. 20,- i Café “Hjertetræet” i kirkens lokaler.
Syng Julen Ind er en mangeårig tradition i Avedøre kirke, hvor der er mulighed for alle i Avedøre komme til kirken og synge de dejligste julesalmer og sange sammen med de lokale kor, samt lytte til nogle af solosange. Man kender efterhånden de lokale Avedøre Kirkes Pigekor og Avedørekoret. Pigekoret synger ved gudstjenester, andre af kirkens arrangementer og koncerter. Koret består af 16 piger i alderen 14-24 år. Avedørekoret er et kor for voksne i Avedøre, som synger i deres fritid. Deres sangrepertoire spænder fra sømandssange og viser til forskellige musicals og opera- og filmnumre. Der er altid plads til en mere i Avedørekoret. Begge kor ledes af Wents Reinbergs.
Alle medvirkende håber at rigtig mange vil finde vejen frem til koncerten på torsdag, for at gense og synge sammen med korene. Og ikke mindst for dem, der aldrig har været i kirken, vil dette blive en enestående mulighed til at opleve og blive kendt med Avedøre kirke på mest venlige og indbydende måde.
Traditionen tro er der salg af juledekorationer hele december måned i Avedøre kirke.
Endelig skal man ikke glemme “Julens Fortællinger”, som kommer i stedet for de traditionelle “9 læsninger” med julehistorier og musik på næste søndag den 14. december kl. 11.00.