Fortsæt til indhold

Nicolai Poulsen på U21-landsholdet

Arkiv
Dan Jensen

Randers FC`s talentfulde midtbanespiller Nicolai Poulsen er i dag blevet udtaget til U21-landsholdet.
Holdet skal i den kommende tid spille træningskampe mod Tjekkiet og Italien, og udtagelsen glæder naturligvis
den unge midtbanespiller.
- Jeg tager det som et kæmpe skulderklap. De har kvalificeret sig til EM, og det viser noget om den kvalitet, der er i truppen. Nu handler det for mig om at vise, jeg kan være med på dette niveau, siger Nicolai Poulsen til bold.dk.
U21-landsholdet sikrede i sidste måned adgang til næste sommers EM-slutrunde i Tjekkiet.