19-årig påkørt bagfra
Dan Jensen
Der skete i aftes et trafikuheld på Hovedvej 16 ved Ørum på Djursland.
En 19-årig mand kørte ved 21-tiden ad Hovedvejen mod vest og ville svinge til højre ad Laenvej mod nord.
Det overså en 55-årig mandlig bilist, der påkørte den 19-årige bagfra med stor kraft.
Herefter tog den 55-årige sig den frihed at forlade stedet til fods ud over markerne, men der venter ham nu et retsligt efterspil.
Den 19-årige bilist havde lette nakkesmerter og blev kørt til kontrol på Regionshospitalet Randers.