Bedre mental sundhed til unge
Bent Larsen
Med en bevilling på 3,5 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen skal den mentale sundhed for unge på Djursland fremmes.
Projektet Mental Sundhedsfremme for Unge på Djursland skal forebygge psykisk sygdomme hos unge i Syddjurs og Norddjurs Kommuner.
Det er Psykiatrifonden og tre skoler for unge mellem 15 og 25 år, der er gået sammen om projektet, der løber over to år.
I forbindelse med projektet skal mental sundhed på skoleskemaet, ligesom lærere og andet personale skal efteruddannes til at kunne håndtere, når unge har ondt i sjælen.