Mand fundet druknet i Kolding Havn
Af Simon Carlson
En 52-årig mand blev mandag formiddag fundet druknet i Kolding Havn.
Nogle personer som færdedes i området opdagede manden tæt ved havnekanten og tilkaldte derfor Kolding Brandvæsen, som kunne konstatere, at manden var død.
"Der er formentlig tale om en tragisk ulykke i forbindelse med, at manden har været ude for at sætte ruser ud til noget hobbyfiskeri", fortæller vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.
Mandens båd blev således også fundet tæt ved stedet, hvor den 52-årige blev opdaget. Årsagen til ulykken har politiet imidlertid endnu ikke kunnet fastslå.
De pårørende til den 52-årige mand er underrettet.