Fortsæt til indhold

Kvindelig betjent kaldt for bøsse og svans

En ung mand fra Brørup havde ikke helt styr på han- og hunkøn

Arkiv
Louise Ritter

Det var næppe blevet til noget nattesøvn, og i kroppen pumpede euforiserende stoffer rundt, så en 19-årig mand fra Brørup var - om ikke undskyldt - så i hvert fald forståeligt nok noget forvirret, da han tirsdag morgen lidt før kl. 7.00 blev stoppet af politiet i Kirkegade.
Ordensmagten havde mistanke om, at manden kørte bil med euforiserende stoffer i blodet. En test bekræftede dette, men så blev manden gal på betjentene. En kvindelig betjent blev kaldt både bøsse og svans.
Den slags fornærmende opførsel finder politiet sig ikke i, og derfor damper den 19-årige mand her tirsdag formiddag fortsat af på politigården i Esbjerg, hvor han efter et forhør forventes at blive løsladt igen senere på formiddagen.