Flotte sejre til Køge
I såvel håndbold som basketball
SPORT: Efter det noget overraskende midtuge nederlag på 25-21 hjemme mod FIF, rejste Team HK Køges herrehold i 2. Division Øst sig på flotteste vis, da søndagens udekamp mod Amager SK i Sundbyøster Idrætsanlæg blev vundet med de usædvanligt ovebevisende cifte 34-12.
Med sejren, samtidig med at Øresund Håndbold, der inden weekenden lå a point med Team HK Køge, fik én på gummerne med 28-19 til Rødovre HK, røg køgenserne atter alene i spidsen.
Team HK Køges målscorere mod Amager SK var Nicolaj Fabricius 7, Shan Santos 7, Brian Ankersen 6, Nicklas Rasmussen 6, Christian Neergaard 3, Claus Hansen 2, Nicklas Møller 2 og Jacob Vive 1.
Det er ikke kun herrerne der fører sig frem i Team HK Køge. Også dameafdelingens bedste hold i Serie 1 topper deres række efter en sejr på 24-21 i lokalopgøret mod IF Frem Bjæverskov i Skovbohallen søndag eftermiddag.
I basketballspillernes 1. Division for herrer fik Køge Basketball Klub også rettet op på sidste weekends nederlag hjemme i Køgehallen til Virum.
Søndag aften vandt Køge på udebane i Beder-Mallling ved Aarhus topopgøret mod BMI Bloodhounds med 71-62 og kom med sejren tilbage på rækkens andenplads. Køge har dermed vundet alle sæsonens fem udekampe.