Kvinde omkommet i brand i Rødvig
Arkiv
RØDVIG: Brandvæsen og politi blev torsdag aften kl. 18.59 kaldt til ildebrand i en privat bolig på Plushøj i Rødvig.
Det skete efter at en sosu-hjælper havde kunnet lugte røg i området.
Brandvæsnet trængte ind i en røgfyldt bolig og fandt en livløs kvinde, som blev reddet ud, men som trods genoplivningsforsøg blev erklæret død af en læge på stedet.
Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, der ud fra foreløbige undersøgelse var startet omkring den omkomnes seng.
Politiets kriminalteknikere skal fredag undersøge brandstedet nærmere for at finde den egentlige brandårsag.
Pårørende til den omkomne, 68-årige kvinde er underrettet.
pm