Fortsæt til indhold

Ny bymidte

Arkiv
oas@hvidovreavis.dk

Men lad os nu først få alle beslutninger i hus, for før kender vi ikke det helt reelle frikøbsbeløb. 193 millioner kroner er rigtig mange penge og der er et beløb, som efter min opfattelse skal komme alle borgere til gode. En opgradering af vores bygningsmasse som eksempelvis institutioner kultur- og idrætsfaciliteter kunne være muligheder. Jeg peger derfor, som min første prioritet, på udviklingen af Hvidovres Bymidte. Tænk at have en helt unik historisk mulighed for at kunne udvikle på et centralt område - midt i byen, hvor omkring 400.000 borgere og gæster årligt færdes. At kunne tænke udvikling af et område og måske helt uden en investor, der skal have indflydelse på hvad der skal være i kommende nye og eller renoverede bygninger.

Det er frie midler, som dog ikke kan bruges i driften, hvis nu nogle skulle få den tanke. Pengene kan udelukkende bruges til anlægsopgaver og her står den kommende udvikling af bymidten helt klart øverst på min dagsorden. At få skabt en bymidte med liv, der binder alle vore aktiviteter på rådhusgrunden sammen til muligheder for kulturelle aktiviteter og gerne med spændende cafe- og spisesteder, ville i min optik være helt vildt fantastisk. Tænk at få skabt en bymidte, der ville kunne glæde nuværende som kommende borgere de næste mange år frem i tiden - det finder jeg vil være en rigtig god anvendelse af de penge, som frikøbsklausuler giver Hvidovre Kommune ved aflysningen af disse klausuler...