Bredalsparken - rammen om det gode liv
Harmoniske boligblokke bygget af gule, håndstrøgne mursten. Lys, luft og grønne områder mellem de enkelte blokke. Altaner, garager og endda Danmarks første egentlige butikstorv. Bredalsparken, der ligger mellem Hvidovrevej og Arnold Nielsens Boulevard, blev bygget med alt det bedste, man formåede i tiden, og stod som det totale modbillede til Københavns usunde baggårde. Da byggeriet stod færdigt i 1959, var fordelene ved at flytte til et alment boligbyggeri i forstaden bestemt til at få øje på.
<p class="mrub">Velfærdsdrømme i gule mursten</p>
Det var især bolignøden efter 2. Verdenskrig, der satte skub i en nytænkende måde at bygge moderne boliger på. Som nærmeste nabo til et overfyldt København var det oplagt at eksperimentere med boligbyggeriet i netop Hvidovre: Her var masser af plads, og Hvidovre Sogneråd bød de billige boliger, som folk med en almindelig indkomst havde råd til at bo i, velkomne.
I dag regner de færreste danskere centralvarme, indlagt vand og lyse lejligheder for noget særligt. Det er blevet en selvfølge. Men i 1950’erne var de faciliteter, som de første beboere i Bredalsparken kunne nyde godt af, yderst moderne og demokratiske. Arkitekten Svenn Eske Kristensen ønskede at skabe kvalitetsboliger, hvor der både var tænkt på udseendet og på beboernes dagligdag. Derfor lagde han vægt på kollektive faciliteter som et butikstorv, der skulle lette indkøbene for familier, hvor både manden og kvinden var udearbejdende. Udbringning af varer blev tilbudt, og der blev også talt om at oprette lokale pasningsordninger til børnefamilierne. Helt konkret fandt Eske Kristensen frem til beboernes behov ved at tage ud og lave beboerundersøgelser i sine byggerier.
<p class="mrub">Standardetagehøjde blev indført med Bredalsparken</p>
Det idémæssige grundlag for Bredalsparken blev altså forestillingen om det kollektive og forsøget på at realisere velfærdsdrømmen ud fra planlægning og standardisering. Svenn Eske Kristensen indførte præfabrikerede plader og elementsektioner af beton bl.a. til altaner, trapper og badeværelser. Det var en forudsætning for en industrialisering af byggeriet og dermed også for at gøre boligbyggeriet billigt. Facaderne blev dog holdt i gule mursten, og byggeriet kan ses som et overgangsprojekt, hvor man prøvede nye muligheder af, men endnu ikke lod betonelementerne dominere fuldstændigt.
Bredalsparken blev det første byggeri herhjemme, hvor man indførte en standardetagehøjde på 2,8 meter, som stadig er den gængse højde for byggerier i dag. Højden er markeret på flere af Bredalsparkens ældste bygninger, hvor en mursten er trukket frem på gavlene ved etageadskillelserne. De fremskudte mursten fortæller historien om, hvordan man byggede stadig mere standardiseret for at kunne følge med i den enorme efterspørgsel på gode og billige boliger. Med de nye metoder var Eske Kristensen en af de første arkitekter, der formåede at forny området for almene lejeboliger ved at sætte nye standarder for etagebyggeri og byggeteknik.
<p class="mrub">Lever drømmen stadig?</p>
Det er snart 70 år siden, Bredalsparkens grundsten blev lagt. Bygningernes ydre fremstår så godt som uændrede, men ellers har man i boligforeningen Hvidovre Almennyttige Boligselskab og afdelingsbestyrelsen løbende foretaget ændringer for at gøre bebyggelsen tidssvarende. Afdelingsbestyrelsen modtog Hvidovre Kommunes miljøpris i 2008 for sit seriøse arbejdet med at videreudvikle Bredalsparken. Og et kig i beboerbladet fra september 2014 fortæller, at der er blevet bygget en ny legeplads i Bredalsparken, at flere badeværelser og tage er ved at blive renoveret, og at der arbejdes på at renovere altandøre og vinduer. Udover de fysiske rammer er sammensætningen af beboere også forandret. Der er i dag langt færre børnefamilier i Bredalsparken end for 30-40 år siden, og man har fået ungdoms- og ældreboliger. Byggeriets funktion som ramme om det gode liv er bevaret, men kun fordi der findes en vilje til at justere på rammerne, efterhånden som beboernes drømme og behov ændrer sig. Bredalsparken står også som et fint eksempel på de muligheder, som det tidlige elementbyggeri gav, og på at betonbyggeriet både kan være smukt og funktionelt, hvis det bliver benyttet optimalt.