Fortsæt til indhold

Falske pengesedler brugt i Bilka

Torsdag blev der flere gange handlet med falske sedler i Bilka

Arkiv
Louise Ritter

Det er en kendt sag, at julen er en dyr fornøjelse, men det er alligevel ingen undskyldning for at fremstille egne pengesedler.
Ikke desto mindre modtog Bilka i løbet af torsdagen hele to af slagsen uafhængigt af hinanden. De to hundredekronesedler blev fundet i to forskellige kasser, da disse blev opgjort torsdag aften.
Politiet oplyser, at de har anholdt en 32-årig mand fra Esbjerg i sagen. Han fremstilles i grundlovsforhør for lukket døre i løbet af fredagen.