Røveri med baseballbat på Østervold
Dan Jensen
En 33-årig mand var i går morges udsat for røveri på Østervold i Randers.
Han havde netop hævet penge i en automat, da fire gerningsmænd kom hen til ham og ville have pengene.
En af gerningsmændene truede den 33-årige med et baseballbat.
De fire mænd løb efterfølgende fra stedet. De er beskrevet som
af arabisk herkomst og iført mørkt tøj.
Eventuelle vidner til røveriet, der skete i tiden mellem klokken 6.30 til 7, bedes rette henvendelse til Østjyllands Politi på 114.