Væbnet røveri mod Rema 1000 i Ølby Centret
KØGE: Torsdag aften kl. 20.32 fik politiet en anmeldelse om, at der netop var forøvet et røveri mod Rema 1000 i Ølby Centret i Køge.
En mandlig røver havde under trussel med en køkkenkniv fået udleveret et kontantbeløb, hvorefter han flygtede til fods i retning mod Ølby S-station.
Røveren beskrives som mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 175-180 cm høj. Muskuløs kropsbygning, brunlig hudfarve. Han talte dansk med accent. Han var iført sort Peak Performance jakke, blå cowboybukser med et lys blåt mærke med/blå blomst på højre baglår. Han bar sorte stofhandsker. Han var bevæbnet med en køkkenkniv.
Politiet ledte med flere patruljer efter røveren, men fandt ham ikke.
Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket røveren i området. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm