Leder af familieafdelingen fyret
Dan Jensen
Medarbejderne i Randers Kommunes familieafdeling blev i morges informeret om at deres daglige leder Peter Brügge er blevet fyret.
Det skriver amtsavisen.dk.
Herudover fik de ifølge avisen besked om, at der vil ske yderligere ændringer i ledelsen.
Af forskellige årsager har der udviklet sig et dårligt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen. Arbejdstilsynet gav afdelingen et påbud i slutningen af 2013, men da Arbejdstilsynet var på besøg den 9. oktober var påbuddet ikke efterkommet.
Familieafdelingen har, siden sammenflytningen af socialrådgiverne fra tre Børn og familiedistrikter til en afdeling i Odinsgade, været igennem en turbulent tid, og der har været
et stort arbejdspres.