Fortsæt til indhold

Også i år er Randers Havn ude efter det brugte juletræ

Arkiv
Bent Larsen

På Randers Havns afleveringsplads samt på genbrugsstationerne i Randers, Langå, Øster Tørslev og Asferg vil der igen i år være mulighed for indlevering af årets juletræer, hvor genbruget af træerne er en gevinst for miljøet og havnen. Juletræerne bruges til faskiner langs fjorden.
Hvis træet afleveres på Randers Havns afleveringsplads på hjørnet af Fjordgade og Toldbodgade vil det igen i år blive belønnet med en lodseddel, og blandt alle lodsedler vil der blive trukket lod om en picnictur på fjorden for 8-10 personer med veteranskibet ”Lillebjørn”, Spisning for fire i Restaurant Pakhuset eller en købmandskurv med diverse varer.