Fortsæt til indhold

Disciplinærnævn sætter punktum i Carina-sagen

Arkiv
Dan Jensen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har sat punktum i den såkaldte Carina-sag.
Det er sagen hvor en ung kvinde i efteråret 2011 blev indlagt på Aarhus Universitetshospital med svære hjernekvæstelser efter en trafikulykke på Djursland.
Disciplinærnævnet kritiserer en overlæge på Aarhus Universitetshospital for hendes behandling af Carina. Nævnet indskærper desuden for overlægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.
- Vi lavede et fejlskøn af den unge kvindes skader, og selv om hun fik kompetent og livreddende behandling, da hun blev indlagt akut, så er der også rigtigt meget, vi kan lære af forløbet, siger lægefaglig direktør Claus Thomsen i en pressemeddelelse.
Siden sagen begyndte, har den pågældende overlæge ikke haft med patienter på Aarhus Universitetshospital at gøre.
Tidligere har Patienterstatningen tilkendt Carina erstatning.