Skallen er populær og upopulær

Mon ikke mange lystfiskere er startet som drenge med at fange skaller. Denne fisk, som findes i alle vores søer og lidt større åer. Siden blev begynderfisken svigtet for eksempel ørred og gedde.
Fisken på fotoet svømmede lidt efter fangsten igen rundt i Spang Å"s grumsede vande. Den har været ude for lidt af hvert - læg mærke til arret ved rygfinnen. Det stammer sikket fra et skarv-angreb, som den også slap godt fra!
I nyere tid er skallen kommet til at spille en rolle som sportsfisk i medefiskekonkurrencerne, hvor der kan være store præmier for den største.
I Spang Å ved broen over Egeskovvej kan man hvert år i maj-juni se store stimer skaller i gang med at gyde. Hunnen gyder op mod 100.000 æg, som hannen straks befrugter.
Denne store frugtbarhed er et problem i mange forurenede søer som Rands Fjord. Engang en fjord, men nu en sø. Næringsstoffer fra de nu nedlagte rensningsanlæg i landsbyerne findes stadig i søens slam, og nye næringsstoffer kommer til med regnvandet fra de dyrkede marker.
Det giver en opblomstring af alger, som dyreplankton - små vanddyr - æder. Det vil sige, det skulle de gøre, men hvis der er mange skaller, æder de vanddyrene, og så er der ingen bremse på algevæksten.
Søen bliver grøn om sommeren, og algerne skygger vandplanterne bort. Livet i søen bliver fattigt og præget af store mængder småskaller.
Samtidig får skallernes naturlige fjender som gedde og aborre svært ved at fange skallerne i det uklare vand, for de jager med synet.
Man har med vekslende held forsøgt sig med biomanipulation. Idéen er at opfiske en stor del af søens skaller og brasener for at give dyreplanktonet mulighed for at æde algerne, og det igen skulle så give rovfiskene en chance for at se og derfor fange og holde bestanden af skaller nede. Men det har ikke været langtidsholdbart.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen: Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia