Fortsæt til indhold

Kritik af kommunen efter dødsulykke

Arkiv
Bent Larsen

Trafikulykken i fredags, hvor to mennesker omkom ved Fårup, får nu de lokale borgere til at kritisere Randers Kommune for ikke at salte vejene i de små byer i udkanten af kommunen.
Mange i Fårup mener, at glatføreulykken kunne have været undgået, hvis kommunen havde saltet vejen. Det oplyser TV2|Østjylland.
Randers Kommune erkender, at der ikke var saltet på ulykkesstedet fredag morgen.
Frank Nørgaard, der er formand for miljø- og teknikudvalget siger til tv-stationen, at man selvfølgelig godt kunne have forslået en præventiv saltning, men natten til fredag var der flere kraftige byger. Så havde man saltet præventivt torsdag aften, så ville det højest sandsynligt have været skyllet væk, siger udvalgsformanden.