HBC’s grådige ungdom
<p class="urub">Fremgangen fortsætter for Hvidovres badmintonungdom, der nappede 19 medaljer ved Københavnsmesterskaberne</p>
- For fem år siden blev der lagt en slagplan for, hvordan HBC igen skulle udvikle unge talenter. Anført af et fantastisk trænerteam, som Rune Ulsing står i spidsen for, fremstår HBC’s spillere i dag som nogle af de tekniske allerbedste i Danmark, og der er ikke planer om at neddrosle det målrettede talentarbejde, oplyser Carsten Werge fra klubben.
- Tværtimod! Fire spillere havde endda ved KM formået at spille sig i tre finaler hver. Fysisk stærke Maja Dordevic Sørensen vandt rub og stub i U11 rækken. Mixeddoublen sammen med klubkammeraten , den elegant spillende Villads Leit, som også strøg til tops i herredoublen. Hvor Villads Leit i øvrigt besejrede klubkammeraten Kristoffer Kolding, der altså ikke bare fik en KM-sølvmedalje med hjem men også tankede vigtig selvtillid til resten af sæsonen...
- I U15 indfriede Nicolaj Wolf forventningerne med en ret sikker finalesejr i single, og det samme udløste slutkampen i herredoublen, mens mixeddoublen blev tabt i to sæt. Landsholdsspilleren Nicolaj Wolf har halvanden sæson tilbage i U15, og samme situation er ligeledes landsholdsaktuelle Mette Werge i hos U13 spillerne. Også Mette Werge nåede frem til tre KM-finaler, vandt i suveræn stil i mixeddouble, var ude i to tætte sæt i single, mens damedoublen med klubkammeraten Rebecca Thorup blev tabt lidt for klart...
- Triple-finalist var også Christian Wolf, storebror til Nicolai, og i særdeleshed var det uventet, at han formåede at ramme afgørende kamp i single. Christian Wolf tabte godt nok alle sine finaler, men undervejs var der spil af markant format, og den hårdtslående U19 spiller, der er fast inventar på HBC’s suveræne divisionshold, er lige nu inde i en rivende udvikling...
- Det samme oplever mange andre spillere i HBC’s ungdom. De står nærmest i kø for at blive nævnt, men lad os nøjes med de øvrige bronzevindere. Villads Leif (hs), Thobias Rhein Larsen (hd og md U13), Rebecca Thorup (ds), Mathilde Anny Serup Larsen (dd U17)...