Fortsæt til indhold

Regeringen og Region Midtjylland indgår vækstpartnerskab

Arkiv
Bent Larsen

Regeringen og Vækstforum Midtjylland har i går indgået en aftale om et vækstpartnerskab, der skal være med til at sikre øget vækst og beskæftigelse i Region Midtjylland.
Aftalen rummer en række konkrete initiativer blandt andet med fokus på at øge automatisering i små og mellemstore produktionsvirksomheder, vækstmuligheder inden for fødevareområdet samt om uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft i regionen.
Som et led i aftalen indgår Undervisningsministeriet og Vækstforum Midtjylland et samarbejde om at styrke unge og voksnes erhvervsrettede kompetencer, så de bliver målrettet virksomhedernes behov.