Fortsæt til indhold

Hvidovre ligger middel på det sociale indeks

Arkiv
key

Kvaliteten af det sociale område i Hvidovre ligger meget spredt på det sociale indeks. Indekset blev offentliggjort mandag og samlet er det blevet til en middel placering for Hvidovre Kommune.
På det sociale område for udsatte børn og unge ligger Hvidovre på en flot tredjeplads på landsplan. Noget anderledes ser det ud på handicapområdet og området for udsatte voksne, hvor Hvidovre indtager en henholdsvis 63. og 80. plads.
Samlet set giver det en middel placering som nummer 48.
Det sociale indeks er udarbejdet af Socialpædagogerne, der har ønsket at sætte fokus på netop kvaliteten af den sociale indsats i landets kommuner.
- Indekset er blevet udarbejdet, fordi vi mener både kommuner, borgere og medarbejdere inden for det specialiserede sociale område kan have gavn af at lære af hinandens erfaringer, lyder det i den pressemeddelelse, som Socialpædagogerne sendte ud med indekset.
Læs mere om Hvidovres placering på det sociale indeks i næste Hvidovre Avis