Vil indføre gebyr på fejlalarmer
Bent Larsen
Syddjurs Kommune overvejer at indføre et gebyr for fejlagtige alarmer fra automatisk brandalarmanlæg.
Norddjurs Kommune har det allerede inde som en del af takstbladet, og Brand og Redning opkræver beløbet.
Gebyrets størrelse er fastsat ved lov, men det er op til den enkelte kommune, om man vil opkræve det.
30 procent af alle brandudrykninger i Syddjurs Kommune i år er gået til blinde alarmer. Det er håbet, at det tal kan nedbringes, hvis det koster et gebyr.
Økonomiudvalget indstiller til byrådet, at gebyret indføres i Syddjurs Kommune.