HIF får ny angriber
Mikkel Dahl skal erstatte Christian "Greko" Jakobsen
- Men den brik er nu faldet på plads, fortæller fodboldformand Martin Krogh-Jensen.
- Vi er rigtig glade for, at Mikkel Dahl har tegnet en et års kontrakt med os. Han er en del af det gode ungdomsarbejde, vi har i Hvidovre, hvor han blandt andre har spillet med Nicholas Marfelt og Christopher Østberg, som begge er med i den bedste trup i klubben...
- Mikkel Dahl forlod Hvidovre til fordel for Avarta, hvor han har udviklet sig yderligere. Han har scoret en del mål for naboklubben, og det er lige præcis den opgave, han er tiltænkt hos os. Vi har dermed fået den startopstilling, som vi som bestyrelse havde sat os som mål at have på plads inden den første samling den 10. januar...
- Med den trup vi råder over nu, kan jagten på Helsingør og Frem startes, og det er en opgave og en udfordring, vi tager op. Det er ikke en umulig opgave, og vi vil gøre alt for at løse den...
- Kommer der yderligere spillere til klubben, er det en ekstra bonus, og spillere er altid velkommen til at træne med og vise sig frem...