DSB lukker billetautomaterne omkring nytår
TRANSPORT: DSB forebygger hærværk og lukker igen i år billetautomaterne, der er placeret udendørs.
Lukningen af automaterne begynder tirsdag den 30. december kl. 12.00, og de bliver sat i drift igen over to dage, den 1. og 2. januar. De sidste automater vil være i drift igen fredag den 2. januar kl. 12.00.
De lukkede automater vil være udstyret med information, om de andre muligheder, som kunderne har for at kunne købe billetter.
Kunderne kan eksempelvis bruge Rejsekort og klippekort og købe billetter på DSB.dk, i DSB App, i DSB 7-Eleven eller Billetsalg.
I hovedstadsområdet, hvor langt de fleste kunder rejser på Periodekort eller klippekort, er det desuden muligt at købe billetter på Mobilbilletter Hovedstaden App eller sms-tjenesten 1415.
DSB's trafikinformationschef Tony Bispeskov forklarer, at lukningen er den rigtige løsning, fordi den skaber færrest gener for kunderne.
- Der er ingen vej udenom en kontrolleret nedlukning, hvis vi skal undgå omfattende hærværk, der sætter automaterne ud af spillet i en længere periode, siger han.
pm