Fortsæt til indhold

Færdselsuheld lukkede kortvarigt sydmotorvejen

Arkiv
Arkiv

ULYKKE: Tidligt onsdag morgen, kl. 04.56, fik politiet melding om, at en bil var forulykket i et solouheld og nu henstod i 2. vognbane på motorvejen.
Kort efter kom yderligere en melding om, at to andre bilister var stødt sammen samme sted.
Det viste sig, at en 33-årig mand fra Køge under kørsel i nordlig retning mellem Herfølge og Lellinge-afkørslerne havde mistet herredømmet over sin personbil, der havde påkørt ca. 20 meter autoværn.
Bilen standsede i 2. vognbane, og den 33-årge var sluppet uskadt fra uheldet, som muligt skyldtes glat føre.
Kort efter dette uheld bremsede en 31-årig mand fra Langebæk op i sin varebil på grund af den forulykkede bil, men en bagfra kommende, 54-årig mand fra Lundby opdagede dette for sent, så han med sin varebil påkørte den 31-åriges bil.
Begge personer slap uskadt fra dette sammenstød, men alle de forulykkede biler spærrede motorvejen, der blev kortvarigt lukket i forbindelse med oprydningsarbejdet.
Kl. ca. 06.00 var motorvejen atter farbar i nordgående retning i begge vognbaner.
pm